Hjemmetræning

COMUNIK tilbyder supervisering til familier, som hjemmetræner efter Servicelovens § 32a. Vi arbejder med målrettede og dokumenterbare metoder. Indsatsen tilrettelægges, så forældrene selv kan varetage sprogtræningen i hverdagen og blive de bedste sproglige rollemodeller for netop deres barn eller unge menneske.  

Sprogtræningen fokuserer på, at barnet lærer, anvender og udvikler sit sprog gennem målrettet og specialiseret sprogtræning, som både indarbejdes i familiens almindelige hverdagsliv og/eller med mere specifikke og afgrænsede sprogøvelser. Hjemmetræningen giver forældrene mulighed for at træne hverdagsrehabiliterende, så barnet får de bedste betingelser for at udvikle sig sprogligt.

  • Træningsmetoden er specialiseret sprogtræning med Karlstadmodellen og vejledning i Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK). Sprogtræningen tager udgangspunkt i det enkelte barn og zonen for nærmeste udvikling gennem analysering og observering af barnets udfordringer og ressourcer. Vi kigger særligt på ressourcerne i barnets nærmiljø, og der bestemmes et fælles ønskemål, som vil være den langsigtede vejviser for sprogtræningen.

  • Pædagogikken bygger på forskellige forskningsteorier omkring læring, sprogudvikling, specialpædagogik og fonetik. Grundtanken er, at det er barnet selv, der lærer sproget, og at læring er knyttet til situationer og sammenhænge. Det er således de voksnes opgave at være formidlere mellem barnet og omverdenen. Mål, materialer og metodikker er en samlet helhed, som gennem regelmæssig supervision og evaluering sikrer en kontinuerlig progression af den sproglige udvikling. Sprogtræning med Karlstadmodellen indeholder 5 pædagogiske principper, som danner rammen om et optimalt sprogligt udviklende miljø, som består af skridtet foran, tydeliggørelse, kontinuitet, struktur og empowerment.

  • Vi ser muligheder, bruger barnets relationer og netværk til at sikre kontinuitet og gentagelser i hverdagslivet. Ved at fokusere på mål, mening og motivation skaber vi de optimale betingelser for, at både individet og hele netværket arbejder bedre og mere effektivt sammen. Vi har flere års erfaring med at finde kommunikationsveje til børn, der af den ene eller anden grund ikke følger den typiske sproglige udvikling. Vores indsats vil altid tage udgangspunkt i og tilpasses til barnets neurologiske, kognitive og motoriske forudsætninger.

  • Hjemmetræningen superviseres og evalueres kontinuerligt i samarbejde med forældrene. Der sættes mål for seks måneder ad gangen, hvilke ved træningsstart dokumenteres skriftligt og med eventuelle filmoptagelser. Målene evalueres på samme måde ved træningsperiodens afslutningen. De daglige træningsøvelser/delmål nedskrives i en periodeplan, som justeres og tilpasses løbende, hvilket sikrer at vi hele tiden forholder os til den nærmeste udviklingszone. Således kan der kontinuerligt tages aktion i forhold til re- og progression af øvelser, der er svære eller for lette, så tilgangen hele tiden passer til barnet og den unge.