Karlstadmodellen

Vi tilbyder vejledning, sprogtræning og tidlig indsats med Karlstadmodellen.

Karlstadmodellen er en sprogtræningsmodel for børn, unge og voksne med sprog, tale- og kommunikationsvanskeligheder. Den kan også benyttes til mennesker med en udviklings- eller perceptionsforstyrrelse i forbindelse med deres sprogvanskeligheder.

 

Individet i centrum

En grundtanke i Karlstadmodellen er, at alle sprogforstyrrelser er unikke - ligesom alle mennesker er unikke. Sprogtræning med Karlstadmodellen tager derfor altid udgangspunkt i det enkelte individs interesser, motivation og hverdag ligesom at tempoet og sværhedsgraden tilpasses den enkelte. Det er aldrig for tidligt eller for sent at starte sprogtræning. 

 

Netværk

Ifølge Karlstadmodellen er familie og personer i nærmiljøet de vigtigste aktører, når det gælder sprogtræning, fordi de kender bedst til individets interesser, behov og ressourcer. Karlstadmodellen er derfor en netværksbaseret sprogtræningsmodel, hvor vigtige personer omkring individet mødes regelmæssigt med en certificeret vejleder i Karlstadmodellen. I netværket deles viden og erfaringer, og beslutninger træffes fælles ift. sprogtræningen, hvilket skaber sammenhæng og fælles fokus for udviklingen. Jo flere der gør det samme, jo mere effektivt bliver det.

 

Sprogtræning i hverdagen

Sproget udvikles bedst i samspil med andre mennesker, som er gode samtalepartnere og sproglige rollemodeller. Karlstadmodellen tager udgangspunkt i, at individet lærer bedst, når det er motiveret og aktiv i egen læreproces. Sprogtræning med Karlstadmodellen tager derfor udgangspunkt i individets hverdagsliv, interesser og aktiviteter. Det er samtidig relevant, at læringen kobles og overføres til de daglige rutiner og til forskellige sociale sammenhænge.

 

Tidlig indsats - på vej mod sproglig kommunikation

Fokus vil være den tidligste kommunikation, og hvordan I skaber et godt udviklende kommunikativt miljø for et spædbarn med behov for en anderledes og tidlig indsats. Det kan føles som et stort ansvar at være vejviser for et barn, som kan have svært ved spontant at udvikle sin egen kommunikation og sit sprog. Det er derfor vigtigt for os, at jeres oplevelse af håb, energi og styrke vokser, så I vil føle jer mere trygge og klædt på til de nye roller som vejviser og støtte for jeres barn. Det gode kommunikative miljø skabes ved, at netværket omkring barnet arbejder fælles imod et mål. Derfor sammensættes studiecirklen omkring barnet, og denne henvender sig til nybagte forældre, andre familiemedlemmer og nærtstående til et spædbarn, som har risiko for at opleve udfordringer i sin sprogudvikling.

Studiecirklen mødes første gang, når barnet er mellem 0-3 måneder og herefter 6 gange med ca. en måneds mellemrum. Hvert møde varer 2 timer og foregår i familiens eget hjem. Møderne baseres blandt andet på fælles refleksioner ud fra korte oplæg om udviklingen af tidlig kommunikation og konkrete forslag til sprogstimulering i hverdagen. Sprogstimuleringen vil altid tage udgangspunkt i den trygge og tætte relation mellem jer og barnet.

Vi vil komme med forslag til både blikøvelser, motoriske øvelser, lytteøvelser, imitationsøvelser, kropsmassage samt lege, der træner både kognitive, sociale og følelsesmæssige færdigheder. Der anvendes materialer og metoder, der kan tydeliggøre og understøtte den tidlige kommunikation for barnet (fx tegn).

Det er aldrig for tidligt at starte med sprogtræning, eftersom udviklingen af sproget starter allerede, når fosteret ligger inde i morens mave. For at opnå lige ret til deltagelse, respekt og frihed som vores jævnaldrende, behøver vi et sprog – og for at udvikle et sprog behøver nogle børn en anderledes tilgang. Vi vil gerne hjælpe jer med at give jeres barn den støtte, som han/ hun behøver for at komme bedst muligt fra start.

 

Baggrund og værdigrundlag

Karlstadmodellen er udviklet af Irene Johansson, som er en svensk professor i Fonetik og specialpædagogik. Modellen er baseret på tidligere teori og forskning samt nyere erfaringer fra arbejde med Karlstadmodellen siden begyndelsen af 1980erne. 

Visionen er, at alle skal have ret til sprog, delagtighed og respekt, fordi det vil bidrage til et mere demokratisk og humanistisk samfund for os alle. Mangfoldigheden af stemmer, som bliver hørt, vil bidrage til at flere livsverdner og perspektiver bliver kendte. I det gode samfund er alle lige meget værd, alle stemmer har lige stor chance for at blive hørt og alles perspektiv, erfaringer og behov ses som værdifulde for fællesskabet. I dette samfund er samspillet mellem mennesker præget af respekt, empati og solidaritet, hvilket skaber forudsætninger for et stærkere socialt sammenhold.