Værdier
Vores menneskesyn
Vi mener, at hvert enkelt menneske rummer værdi – uafhængigt af individuelle evner, bidrag til samfundslivet og adfærd. Alle mennesker er lige værdifulde og værdige som individer.
Vores udgangspunkt er, at alle er unikke, og vores indsats vil derfor altid udformes med afsæt i individuelle kompetencer, motivation, interesser og hverdag. Det gør vi, fordi mennesker lærer bedst, når de har det sjovt og er i flow.
Vi er særligt optagede af, hvordan vi, gennem udvikling af sproget, samtidig kan styrke den enkeltes trivsel, selvværd, identitetsfølelse, sociale færdigheder, opmærksomhed, kognitive udvikling og deltagelse i fællesskabet.
Vi fokuserer altid på mulighederne fremfor begrænsningerne, og det er vigtigt for os, at både barnet, den voksne og familien skal føle sig mødt og set, der hvor de er. I vil derfor altid blive mødt med en individuel og fleksibel tilgang, hvor indsatsen løbende tilpasses jeres behov.
Værdier
-
Vi læner os op at det dialektiske handicapsyn (Bøttcher & Dammeyer, 2011), som siger, at handicap opstår, når der er et misforhold mellem den enkeltes forudsætninger og omgivelserne. Et handicap kan derfor aldrig ses som noget statisk, og skal altid ses som et samspil mellem det enkelte menneskes fysiske, kognitive og psykosociale forudsætninger og tilpasning af omgivelserne.
-
Uddrag fra professionsgrundlaget for ergoterapi:
’’De etiske grundværdier i ergoterapi er aktivitet og deltagelse. Disse er ikke bare centrale fagbegreber, men må rettelig forstås som etiske grundværdier. I ergoterapiens teori og praksis er det en central antagelse, at et godt liv må indeholde aktivitet og deltagelse, og at et liv præget af passivitet og udstødelse er mangelfuldt i forhold til dette.
Et godt liv består grundlæggende af aktiviteter. Man kan være i live uden at være involveret i nogen form for aktivitet, men man kan ikke have et liv, og det sidste er en forudsætning for at have et godt liv. Aktiviteter gør imidlertid kun en persons liv bedre, for så vidt vedkommende – ud fra egne forudsætninger – på helhjertet vis deltager i dem, dvs. selv finder aktiviteterne værdifulde og selv bidrager til dem som anerkendt, ligeværdig og medskabende deltager. Aktiviteter indebærer, at personen står i forhold til noget uden for personen, for aktiviteter hænger generelt sammen med relationer og gøremål, dvs. med de andre mennesker, man indgår i relationer med og de omgivelser, gøremålene udspiller sig i.
Ergoterapi bygger endvidere på den antagelse, at aktivitetsproblemer aldrig blot er personens eget problem, og at de som oftest kalder på professionel hjælp af høj kvalitet. Ergoterapiens kerneydelse er i forlængelse heraf at foretage undersøgelser, forebyggelse, behandling og kompensation i forbindelse med aktivitetsproblemer.
Målet er at skabe sammenhæng mellem person, aktiviteter og omgivelser med henblik på at muliggøre, fremme og værne om deltagelse i værdifulde aktiviteter, dvs. aktiviteter, som faktisk er berigende og betydningsfulde for personens liv.’’
Alle har ret til et sprog
-
Ifølge FN’s Børnekonvention (artikel 23 stk. 1) bør ”et psykisk eller fysisk handicappet barn have et indholdsrigt og menneskeværdigt liv under forhold, der sikrer værdighed, fremmer selvtilliden og medvirker til barnets aktive deltagelse i samfundslivet.”
Sprog og delagtighed er gensidigt afhængige og for at leve op til rettighederne i Børnekonventionen, har barnet derfor brug for et sprog. Vi kæmper for, at alle – uanset diagnose – kan opnå disse rettigheder. Vi tror på, at alle kan udvikle sit sprog, hvis sprogtræningen tilpasses, og vi i fællesskab finder den kanal, der giver mening for det enkelte barn eller unge menneske.
-
Mennesker med begrænset eller intet talesprog har brug for andre kommunikationsmåder end tale, for at kunne sige hvad de vil, når de vil og til hvem de vil. Deres adgang til Alternativ og Supplerende Kommunikation er altafgørende for deres deltagelse og livskvalitet. De har brug for og rettighed til en særlig viden og en særlig indsats i i forhold til at kunne kommunikere så frit og selvstændigt som muligt.
Ifølge FN’s Handicapkonvention (artikel 21 om ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information) har mennesker med handicap ret til ’’at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg.’’.
Som defineret i konventionens artikel 2 omfatter det ’’at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, supplerende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg’’
Vi ønsker at sprede viden om denne ret til ASK for dermed at bidrage til udviklingen af et mere kommunikativt samfund, hvor alle har lige adgang til den fornødne viden, kommunikations- hjælpemidler og strategier.