Værdier
Grundlæggende værdier i COMUNIK
Hos COMUNIK har vi nogle fundamentale værdier, som beskriver hvordan vi ser og tilgår mennesker. Det fortæller noget om, hvem vi er, og hvad vi synes er vigtigt.
-
”Vi ser sproget som adgangsbilletten til fællesskabet”
Derfor arbejder vi for at give flest mulige denne adgangsbillet. Vi ønsker, at alle skal have lige mulighed for deltagelse. Med dét mener vi, at alle skal have mulighed for at bidrage med deres mening, holdning og nærvær, hvis de ønsker det. Essensen er, at det skal være et frit valg, om de vil deltage eller ej – og det frie valg får man kun, hvis man også har mulighed for et fravalg. Hvis man har mulighed for lige deltagelse, indebærer det også, at man har mulighed for at ytre sin holdning, mening og sine følelser til de, man er i fællesskab med.
Hos COMUNIK betyder delagtighed også, at man har mulighed for deltagelse i eget liv. Deltagelse i eget liv kan for mange være en naturlighed, som er så selvfølgelig, at man slet ikke overvejer, at det kan være anderledes. Nogle mennesker har dog ikke muligheden for selv at til- eller fravælge, hvad deres morgenmad skal bestå af, hvornår de vil i bad, hvem de gerne vil tale med til frokosten eller hvad de vil drikke til aftensmad.
Alle har brug for at have gode, støttende og stærke omsorgspersoner omkring sig. Alle har også brug for mulighed for at udtrykke sig. Virkeligheden, vi møder, er bare ikke helt sådan – vi ser mennesker uden netværk og uden udtryksmuligheder. Det arbejder COMUNIK for at ændre på ved at dele viden, støtte, vejlede og skabe sprogligt udviklende miljøer for alle. Hos COMUNIK skal sproget ikke være en barriere, det skal være en vej. -
”Vi ser menneskets potentialer frem for begrænsninger”
Med mangfoldighed mener COMUNIK, at alle de forskelligheder der kan eksistere skal være indtænkt: Alder, køn, etnicitet, fysisk formåen, mental formåen, energiniveau, deltagelsesniveau og hvordan ellers, vi kan adskille os fra hinanden.
Alle mennesker er forskellige, og dét er med til at skabe livets finurligheder. Det giver et nuanceret billede på verden, når alle bidrager med hvert sit perspektiv. Hos COMUNIK er alle perspektiver lige meget værd og lige vigtige. Det er derfor vigtigt for os, at alle får mulighed for at udtrykke sit perspektiv, hvis de ønsker det – derfor har vi brug for sprog. Nogle har et forståeligt verbalt sprog, andre har brug for et alternativt eller et supplerende sprog for at udtrykke sig på lige fod med alle andre. Nogle har måske lyst til slet ikke at udtrykke sig. Uanset hvad, arbejder COMUNIK for at mangfoldigheden får plads, så alles potentialer kan udleves i stedet for at blive begrænsede af kommunikative vanskeligheder.
Igennem kommunikation og deltagelse i fællesskaber, kan vi udvikle vores identitet og holdninger. Selvom vi ikke nødvendigvis er eller skal være enige med hinanden, er det vigtigt, at der skabes stor diversitet i de synspunkter, der bliver fremlagt. Jo større diversitet og højere rummelighed, jo bedre kan vi også gribe, støtte og forstå hinanden - eller som minimum være nysgerrige på hinanden.tion text goes here -
”Vi ønsker, at alle skal kunne udtrykke, hvad de vil, til hvem de vil – uanset tid og sted”
Dét kræver flere ting: Det kræver, at alle har en udtryksmulighed, og det kræver, at den udtryksmulighed altid er tilgængelig. For mange er det en selvfølgelighed at kunne udtrykke sig, for andre er det ikke realiteten – men det bør det være. Derfor drømmer COMUNIK om at sikre, at kommunikationshjælpemidler altid er til rådighed, og at der er viden nok i samfundet til at alle kan kommunikere med en, der har et alternativt eller supplerende sprog. Tilgængelige sprogmaterialer, som kan hjælpe kommunikativt udfordrede personer skal være en selvfølgelighed – ligesom lyd i fodgængerovergangene er det for svagtseende. Sprog og alternative sprogveje skal ikke bare være tilgængeligt for individet, det skal være allestedsnærværende i hele samfundet. -
”Vi tager ansvar for hinanden og vores fælles fremtid”
Hos COMUNIK handler kommunikation om at skabe forbindelser mellem mennesker. Vi ved, at mange har brug for støtte til at udtrykke sig, og vi arbejder netværksorienteret for at styrke mulighederne for dem med begrænset talesprog. Denne tilgang sikrer bæredygtige kommunikationsmiljøer, hvor samarbejde, fælles vidensgrundlag og retning er hjørnestenene i vores indsats. Dette gælder også vores arbejdsmiljø på COMUNIK-kontoret, hvor vi arbejder for at skabe en bæredygtig og fleksibel hverdag for alle medarbejdere med henblik på at fremme trivsel, udvikling og fællesskab.Vi ønsker også at bidrage aktivt til den grønne omstilling. Derfor går vi ind for genbrug, secondhand og recycling. Hos COMUNIK betyder dét, at vi går ind for genbrug, secondhand og recycling. Det gælder vores sprogtræningsmaterialer, hvor vi tager bevidste valg om, at fx vores konkreter hovedsageligt findes i genbrug eller secondhand. Derudover arbejder vi med udlån, således flere kan få glæde af materialer og redskaber over tid.
Vi prioriterer at købe vores elektroniske udstyr genbrugt hos pålidelige leverandører, som tilbyder garanti på de istandsatte produkter. Materialer og teknisk udstyr vi ikke længere anvender, bliver afskaffet ansvarligt og recycled, når det er muligt. Vi tror på, at disse bevidste valg og et vedholdende fokus er vejen frem.
Vores menneskesyn
Vi mener, at hvert enkelt menneske rummer værdi – uafhængigt af individuelle evner, bidrag til samfundslivet og adfærd. Alle mennesker er lige værdifulde og værdige som individer.
Vores udgangspunkt er, at alle er unikke, og vores indsats vil derfor altid udformes med afsæt i individuelle kompetencer, motivation, interesser og hverdag. Det gør vi, fordi mennesker lærer bedst, når de har det sjovt og er i flow.
Vi er særligt optagede af, hvordan vi, gennem udvikling af sproget, samtidig kan styrke den enkeltes trivsel, selvværd, identitetsfølelse, sociale færdigheder, opmærksomhed, kognitive udvikling og deltagelse i fællesskabet.
Vi fokuserer altid på mulighederne fremfor begrænsningerne, og det er vigtigt for os, at både barnet, den voksne og familien skal føle sig mødt og set, der hvor de er. I vil derfor altid blive mødt med en individuel og fleksibel tilgang, hvor indsatsen løbende tilpasses jeres behov.
Alle har ret til et sprog
-
Ifølge FN’s Børnekonvention (artikel 23 stk. 1) bør ”et psykisk eller fysisk handicappet barn have et indholdsrigt og menneskeværdigt liv under forhold, der sikrer værdighed, fremmer selvtilliden og medvirker til barnets aktive deltagelse i samfundslivet.”
Sprog og delagtighed er gensidigt afhængige og for at leve op til rettighederne i Børnekonventionen, har barnet derfor brug for et sprog. Vi kæmper for, at alle – uanset diagnose – kan opnå disse rettigheder. Vi tror på, at alle kan udvikle sit sprog, hvis sprogtræningen tilpasses, og vi i fællesskab finder den kanal, der giver mening for det enkelte barn eller unge menneske.
-
Mennesker med begrænset eller intet talesprog har brug for andre kommunikationsmåder end tale, for at kunne sige hvad de vil, når de vil og til hvem de vil. Deres adgang til Alternativ og Supplerende Kommunikation er altafgørende for deres deltagelse og livskvalitet. De har brug for og rettighed til en særlig viden og en særlig indsats i i forhold til at kunne kommunikere så frit og selvstændigt som muligt.
Ifølge FN’s Handicapkonvention (artikel 21 om ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information) har mennesker med handicap ret til ’’at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg.’’.
Som defineret i konventionens artikel 2 omfatter det ’’at acceptere og gøre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, supplerende og alternativ kommunikation og alle andre tilgængelige kommunikationsmidler, -måder og -formater efter eget valg’’
Vi ønsker at sprede viden om denne ret til ASK for dermed at bidrage til udviklingen af et mere kommunikativt samfund, hvor alle har lige adgang til den fornødne viden, kommunikations- hjælpemidler og strategier.
-
Vi læner os op at det dialektiske handicapsyn (Bøttcher & Dammeyer, 2011), som siger, at handicap opstår, når der er et misforhold mellem den enkeltes forudsætninger og omgivelserne. Et handicap kan derfor aldrig ses som noget statisk, og skal altid ses som et samspil mellem det enkelte menneskes fysiske, kognitive og psykosociale forudsætninger og tilpasning af omgivelserne.
-
Uddrag fra professionsgrundlaget for ergoterapi:
’’De etiske grundværdier i ergoterapi er aktivitet og deltagelse. Disse er ikke bare centrale fagbegreber, men må rettelig forstås som etiske grundværdier. I ergoterapiens teori og praksis er det en central antagelse, at et godt liv må indeholde aktivitet og deltagelse, og at et liv præget af passivitet og udstødelse er mangelfuldt i forhold til dette.
Et godt liv består grundlæggende af aktiviteter. Man kan være i live uden at være involveret i nogen form for aktivitet, men man kan ikke have et liv, og det sidste er en forudsætning for at have et godt liv. Aktiviteter gør imidlertid kun en persons liv bedre, for så vidt vedkommende – ud fra egne forudsætninger – på helhjertet vis deltager i dem, dvs. selv finder aktiviteterne værdifulde og selv bidrager til dem som anerkendt, ligeværdig og medskabende deltager. Aktiviteter indebærer, at personen står i forhold til noget uden for personen, for aktiviteter hænger generelt sammen med relationer og gøremål, dvs. med de andre mennesker, man indgår i relationer med og de omgivelser, gøremålene udspiller sig i.
Ergoterapi bygger endvidere på den antagelse, at aktivitetsproblemer aldrig blot er personens eget problem, og at de som oftest kalder på professionel hjælp af høj kvalitet. Ergoterapiens kerneydelse er i forlængelse heraf at foretage undersøgelser, forebyggelse, behandling og kompensation i forbindelse med aktivitetsproblemer.
Målet er at skabe sammenhæng mellem person, aktiviteter og omgivelser med henblik på at muliggøre, fremme og værne om deltagelse i værdifulde aktiviteter, dvs. aktiviteter, som faktisk er berigende og betydningsfulde for personens liv.’’